massage top

Massage

Massage er en behandlingsform, hvor behandleren (massøren) bearbejder klientens krop med forskellige greb og teknikker. Typisk bruger massøren hænderne, men massøren kan også bruge underarme, albuer eller fødder. Massage bruges af såvel autoriseret sundhedspersonale som af forskellige alternative behandlergrupper. 


Hvad bruges massage til?

Massage bliver brugt til at behandle forskellige fysiske og psykiske symptomer samt med henblik på afspænding og velvære. Massage bruges også til at øge fleksibilitet og bevægelighed i muskler og led.

Massage bruges for eksempel imod:
  • Akutte eller kroniske muskellidelser, ømme og overbelastede muskler
  • Søvnløshed og angst
  • Hovedpine og migræne
  • Smerter i ryg, bækken, skuldre og arme.
  • Modvirker stress
  • Løsner spændinger
  • Kan sænke blodtrykket
  • Stimulere blodcirkulationen

Det skyldes den dybdegående massage af muskulaturen, som bearbejder spændinger og styrker blodcirkulationen samt iltoptagelsen i musklerne, som følge af de tryk, ryk, stræk og vrid, som kroppen bliver udsat for som en del af massagen.

Derudover hjælper massagen os også til at blive mere opmærksomme på vores kroppe og kropsholdning.

Hvis det fører til, at vi passer bedre på os selv, både når vi er på arbejde og måske har dårlige arbejdsstillinger, eller når vi motionerer og måske tager for hårdt fat, så kan behovet for massage betydeligt reduceres.
Adding markers to the map ...
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.